Mmm masser af grabber til mig. tak.

Godt.. Måske skulle jeg gå i gang med et inlæg af en art. Hmm. "Måske du skulle tage noget tøj på," brølede den ensomme, forladte og livstrætte olding. Nej, det lyder ikke rigtigt. Nogle gange er det bare som om mine hænder gør noget andet, end hvad jeg egentlig gerne vil. Tit skriver de noget helt andet på computeren, end hvad jeg egentlig tænker i mit vel intelligente hoved. Lidt ligesom når du tvinger der selv til ikke at spise det sidste stykke kage der ligger på bordet til tante Olgas 70-års fødselsdag, mens ens fingre og hænder bevæger sig i slowmotion over mod den familieberømte citronkage. Fordi vi læser med fingrene. Må jeg se din mobil? Ja se, men ikke røre. For det gør man jo og man får såvel også bemærkningen: "Man ser jo ikke med fingrene thamulde!".

Hænder og fingre er jo noget specielt. Det er jo dem, du bruger til alt. Du bruger dem til at spise med, til at skifte kanal på tv'et, du bruger dem endda til eventuelt at række fuck til den bilist, der næsten var ved at køre dig ned på din splinternye kildemoes cykel med blomster og nisser på. dine hænders følesans er stor, og du bruger den til at mærke, hvor blødt kashmir er, hvor blødt silken fra din nye morgenkåbe føles mod dine fingre. Du bruger dem tl at klø dig forskellige steder på kroppen, så meget at du får døde hudceller ind under neglene. Uhmm.. DU bruger dem sågar til at række hånden op med, men der bliver nok færre og færre ting du skal bruge dine hænder/fingre til. maler du da selv din kaffe med hænderne? nej, det tror jeg du har en maskine til. Eller du bruger dem jo til at trykke på en knap, men ellers ikke andet. Lad os sige du ikke bruger dem til ret mange hårde fysiske ting

Hånden består af 27 knogler og opdeles i håndroden (carpus), mellemhånden (metacarpus) og fingrene (digiti). For lige at virke lidt klog.

Carpus, metacarpus og digiti kan godt gå hen og blive ret ulækre til tider. Specielt hvs du lige har været en tur på toilettet, og derefter ikke vasker dine fingre, og derefter igen stikker dine lodne pølsemands medister ned i en peanutskål på en bar (en lille hentydning til le guys..) Jeg synes, det er mærkeligt at når man kommunikerer med en bekendt, så bruger hænderne til at bevise og vise nogle ting. Jeg mener, at man burde være i stand til ikke at skulle benytte sig af en af sine, efter min mening, vigtigste kropsdele, til at tale med. Vi står jo altid og vifter med hænderne som en eller anden cirkusklovn, i Cirkus Benneweis. Hvad ville man egentlig gøre, hvis man ikke havde sin hænder? Jeg mener.. der er jo mange mennesker der lever sådan, enten fordi de er født sådan eller af andre grunde. Folk vælger det jo ikke selv, og hvis man gjorde var man skør. skør. SKØR. med s. Lidt ligesom Van Gogh der skar sit øre af.. skørt. Måske en skizofren ville gøre det, men nææææh nej, ikke mig.

For at vende tilbage til neglene er de en underlig fidus. Altså come on.. De er hårde og ser, i mit tilfælde, altid grumsede ud og ligner sprækker hvis man ikke tager dem seriøst og behandler dem med respekt. Ligesom mennesker. Nogle mennesker plejer dem så godt at man kan misunde dem, nogle er begyndt at komme gele og pynt på dem til 400-1000 kr. Hvilket jeg synes er riiiimelig unfair-dyrt for nogle negle som langt de fleste mænd er fucking ligeglade med? For det er vel derfor vi får dem, imponere fyrene med vores neglepynt, awesomenessss.

Sidder med mine følefingre der lugter lidt af mandelolie og tænker over hvor glade jeg er for dem. Og hvad så lige med de der rigtig stærke mandehænder? Mmmmmm..

En definition på humor

"Det er bedre at have parkinson end alzheimer. Hellere spilde en halv bajer end glemme hvor man har sat den"

Ja tak, der fik du nok lige en lille vits fra mig til dig! Vits, vits.. sand-vits? Underligt ord. Humor er noget underligt noget, jeg forstår det ikke og forstår det egentligt ret godt. Bruger det tit, køber det aldrig, bruger det i alle sammenhæng. For der er ikke noget bedre end at bruge humor, når man står i den der akavede situation hvor ens mormor, med rygerlunger og boller og i karry i mundvigen, lige pludselig står frem og siger: ” Jeg har nu altid haft lange bryster..”. Tak mormor. You made my day. Jeg tror at alle har prøvet at stå i en sådanne akavet situation og tænker.. oh.. my... god.. Jeg må komme med noget impulsivt og sjovt: ” ej haha mormorlil’, kender du så den der med en svensker, en nordmand og en dansker kom ind på en bar og såå…”. Sådan er det tit, men er det dansk humor? Er det akavede situationer som denne, der gør det til dansk humor? Jeg mener personligt at dansk humor er indbegrebet af sort. Sort humor for the win! Cyperspace-sprog, ja tak! Den der Normalerwieze-humor. Vi tager pis på os selv, selvironi er vejen frem i livet hvis man vil noget. Hvis man endelig kan grine af sig selv er man allerede videre til level 14 i i-got-the-jizz-humor spillet, og så vinder du altså snart at du ved det nokinok. Humor for mig er rigtig vigtigt, både for mit utrolig høje selvværd, i know.. i know, og for mine venner. Respekt til folket der bruger humor når de selv falder, baby are you down down down down? Og tilbage til emnet.. Humor. Det godt, det er et friskt pust i en trist såvel som glad situation. Hvis du ikke har humor, så hold dig væk, du er ikke sjov og vi passer ikke sammen. Har jeg nævnt at jeg har højt selvværd? At sige at humor er livsvigtigt er måske lidt overdrevent, men nej egentlig ikke, for tænk selv over hvor tit du bruger humor. Her står du med din is i hånden på en dejlig sommerdag, vinden er i dit hår og i din is, for den falder af. Den falder af, og du var så glad for den, det var med karamel.. Mmm karamel. Hvad gør dine veninder? Griner, det er sjovt. Den faldt af for hulan, det er da sjovt! Er det ikke? Du smiler selv, fordi dine veninder synes det er sjovt. Du kommer i godt humør, bliver glad og køber endnu en is. Som IKKE falder af. Der har vi dem, den glade udtrykte humor fra dine veninder. Tak dem, humor er vigtigt. Personligt, ækk? Så synes jeg det er vigtigt man bruger humoren i alle sammenhænge, på jobbet, skolen, børnehaven – når Frederik har lagt en pølse på brættet, og der hjemme. Ville du selv kunne uddybe med ord hvorfor humor er vigtigt for dig? Jeg har svært ved det, for jeg bruger det så tit at jeg ikke tænker over det er humor, men noget normalt, normale mennesker bruger hvis stemningen er lidt trykket eller du i det mindste bare prøver at slynge en joke ud i lokalet fyldt med præmenstruelle teenagepiger og pjanter.

Jeg kan ikke argumentere for hvorfor jeg synes humor ikke er en vigtig egenskab hos mennesker, for det synes jeg det er. Jeg erkender hermed at jeg hader ikke-eksisterende-humor. Det der med at skulle sidde til en 80 års fødselsdagsfest med en flok aber på 60+, er ikke mig. Jo, det er da hyggeligt at høre om finanskrisen, strikketøj og hjemmetøfler fra føtex, der har mistet kvaliteten på en halv uge. COME ON. Giv mig gummiAnden, giv mig M to the ick Øgendahl, giv mig latter i store spande, med konfetti og hele svineriet. Jeg indleder samtalen med en joke, slutter af med en joke. Lidt ligesom her. Værsgo’!

En blondine bestilte en pizza, og pizzamanden spurgte om den skulle være i 4 stykker eller 8 stykker, hvortil blondinen svarede: ”Fire, tak. Jeg tror ikke jeg kan spise 8”.

fuld af leg(ligheder).

Kender du det med at du er ung. Ung og uvidende. Ung og nem at narre. Ung ung UgUG. Mig her bliver snart 18. Kørekort. Fri bestemmelse af alt, eget ansvar. 18. Jeg flytter i lejlighed med en af mine bedste veninder - Dürdum. Sød, fantastisk pige og elsker plastik køer ligeså højt som jeg! Men hvordan bliver det når to pjanter flytter sammen og lige pludselig skal lave mad, vaske tøj og vande planter.. helt.. selv? Og gider hun rense toilettet efter hun har pøllet ned i det, for jeg gider ikke? (og saml dine piller op fra gulvet.. you know what i am talking about Dürdum.. humpy humpy) Jeg er overbevist om at det hele nok skal gå. En sød bofælle og et princip om at lejligheden skal være hyggelig. Vi-køber-en-kommode-i-genbrug-og-maler-den-hvid-,-stiller-et-par-farvede-blomster-på-og-bum. Der har vi en genstand der rammer dybt en i hjertet på os begge. Et spisebord med smukke liljer om foråret, en stue med hyggelig rammer af familie, fester og venner. Et toilet med lort i kummen. Et soveværelse hvor man kan gå ind i fred og ro, med kun et ønske. Sex. FORDI Dürdum. Vi skal være sammen resten af vores liv, og du kan ligeså godt vænne dig til det nu, for du hænger på mig mulle. (jeg siger ikke vi skal bo sammen resten af livet, men husk vores fælles fremtidsplaner) Jeg vil hvert fald glæde mig til den dag hvor jeg står op til en veninde der med ligeså grimt hår og make-up som mig selv, møder mig med et smil og vi sammen kan nyde en kop kaffe på vores altan, til solens stråler.

til dig Sara Hürdum, møs.

Definering på stil og snit?

Hvem er jeg, og hvorfor sidder jeg her? Født ind i en uvurderlig familie. Penge, biler, mad og drikke manglede ikke. Stil manglede dog. Brede bukser, sandaler, bæltetaske og tanktop med Diddl.. Haps! Stilen har dog ændret sig radikalt, til det jeg vil kalde low-price-business-woman-agtig. Sort og sort. Tro mig! jeg har prøvet at finde den fedeste "jeg lever i halvfjedserne-tøjstil", men.. det duer ikke. Jeg vil altid gå klædt i sort, ikke emo-sort, sort. Sårt. Jeg elsker de klassiske linjer i tøjet, det elegante formelle snit i habitjakken og de brede bukser (el. stramme bukser) kombineret med en low-class stor blomstret taske fra mormors tid. At pifte det op med neglelak og store armbånd. Ikke øreringe, kun til fest. Armbånd is the answer Dr. princess. Jeg elsker genbrug, besøger det tit, donerer tit noget og går tit derfra uden noget. Genbrug er som den forretning man aldrig ser. De er små, de lugter af farmor/mormor og så er der for det meste en plet her eller der, men det er genbrug. Går til et godt formål og du kan finde de mest uvurderlige ting. En taske. Et spejl. En kage.. nej. En kageform, ja! ALT. Og hvorfor købe designer tøjet, når du har designer tøj til looooooowwwww-price. Spørg dig selv, frem med læderpungen, læg en tyver og få dig et godt køb.

Skål i kaffe!

en lille vits fra mig til dig!

Hvorfor kan Pinocchio ikke få børn?

- Fordi Haribo har taget hans kugler.

latter og latter til mig.

Et lille klamt inslag i dagens program.
åh hvor jeg elsker latter.. jeg elsker det overalt på jorden. Jeg kunne leve af latter.. og mælk. og min næsespray. En danskopgave om latter, ja tak! dansk satire, amerikansk satire, kinesisk satii... nej. Alt andet er über greatos! jeg griner, du griner - Latter. Mmm mere latter tak. Flere forskellige slags humor imødekommer min hverdag. Forældre-humor, venne-humor, arbejdshumor, eksisterer-ikke-humor og min.. sorte..forfærdelige.. humor. Jeg griner af alt, katte, ulykker (jeg ved det er forfærdeligt, men det er ikke de store jeg griner af.. de små..hihi), forældre, børn, biler, mad. Jeg er underlig og jeg ved det, er stolt ja!

Grrin og grin, og drik noget kaffeøl!

Bryst-kigning..

Lige ud: Mine bryster er store. Rigtig store.. enorme er de ikke, men store.. det er de. Men hvorfor er det altid de store som de store drenge kigger på? der er absolut intet galt med små bryster. Bryster der hænger er der noget galt med, men hvorfor er der noget galt med små? Jeg kan godt lide små bryster, og ja så sidder du nok, hvis du er en mand, og siger til dig selv hold nu kæft, det handler jo også om hvordan resten af kroppen er pænt proportioneret og det ved jeg udemærket godt. Jeg har en stor røv, store bryster og store lår. Ligeud og fremad.

Jeg er ikke bleg for at sige min krop måske ikke er den bedst proportioneret krop i verdenen (Do not say Megan Fox), men jeg er tilfreds, fordi så er jeg opvokset.

Hvorfor kan piger med små bryster gå rundt med den mest nedringet trøje og stadig se virkelig skøn ud, mens jeg fx ikke kan tage en nedringet trøje på, da det bliver vulgært og der derfor vil være fare for at en fyrs øjne simpelthen sætter sig fast i retningen af mine bryster?

Unge piger der er utilfredse med deres krop, virkelig sætte sig ned og tænke over hvad de egentlig er kede af.

Er de kede af at deres krop ikke ligner Angelina Jolies? Er de kede af de er for tynde? for tykke? Der er ikke noget at være ked af. Det her lyder plat, i know, men vær glad for dig selv uanset om du har strækmærker, appelsinhud, en ekstra delle her eller der.

Eller.. Store jader som jeg har.

(Dedikeret til Mikkel A, min trofaste brystkigger)

Deltager i doktorselskabet?

Nu er det sådan at jeg er født ind i en familie med læger og sygeplejersker. Skønt, ikke?
Du synes du fejler noget, noget med maven måske.. Hvem spørger du? Mor el. far? NEJ. For du er, allerede inden spørgsmålet, klar over svaret: Uno panodilos et une naptime.
Hvorfor bliver jeg, som 17-årig stillet til ansvar, at stille en diagnose og tyde svære ord som Acyl-CoA dehyrogenase, Agrobacterium tumefaciens og glycopeptid transpeptidase (og her tror du nok ikke de betyder noget, men jo)?
Jeg fatter ikke en skid! Og er jeg dum når jeg så sidder med min rucolasalat-cola i munden og hører ordet rectum, begynder at fnise som en 13-årig konfirmand fordi det er det eneste ord jeg forstår i denne doktorfikserede samtale?!?

Giv mig et emne jeg kan deltage i, giv mig mad og mælk. Lad os alle diskutere hvorvidt jeg må få dessert eller ej, om jeg få drikke cola/mælk til min aftensmad og om jeg ikke nok please må spise chokolademüsli og drikke kaffe til morgenmad. Noget effektivt. Noget kvalmende. Mig.