
Nu er det sådan at jeg er født ind i en familie med læger og sygeplejersker. Skønt, ikke?
Du synes du fejler noget, noget med maven måske.. Hvem spørger du? Mor el. far? NEJ. For du er, allerede inden spørgsmålet, klar over svaret: Uno panodilos et une naptime.
Hvorfor bliver jeg, som 17-årig stillet til ansvar, at stille en diagnose og tyde svære ord som Acyl-CoA dehyrogenase, Agrobacterium tumefaciens og glycopeptid transpeptidase (og her tror du nok ikke de betyder noget, men jo)?
Jeg fatter ikke en skid! Og er jeg dum når jeg så sidder med min rucolasalat-cola i munden og hører ordet rectum, begynder at fnise som en 13-årig konfirmand fordi det er det eneste ord jeg forstår i denne doktorfikserede samtale?!?
Giv mig et emne jeg kan deltage i, giv mig mad og mælk. Lad os alle diskutere hvorvidt jeg må få dessert eller ej, om jeg få drikke cola/mælk til min aftensmad og om jeg ikke nok please må spise chokolademüsli og drikke kaffe til morgenmad. Noget effektivt. Noget kvalmende. Mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar