søndag den 18. april 2010

La vie en rose oder fremmedhad?



Sidder i en bus. En gul bus med et tavlesystem der siger jeg er på vej til Hasseris, nr. 15. Men faktisk er jeg på vej til Vejgaard. En gård med en masse vej, Vejgaard når det er bedst. Superbest. Solen skinner og med mine iPod earsticks plugged in my øre sidder jeg i min egen lille verden da en fyr på omkring min egen alder kommer ind i bussen. You know, den gule bus. Underligt kigger han rundt i bussen for at se om der er et ledigt sæde.. Det er der ikke og han vælger at stå op hele vejen under sin rejse til det fjerne Vejgaard. Ved siden af mig er der et tomt sæde. Ved siden af en ældre kvinde er der et tomt sæde. Ved siden af en rapper fyr med iPod i ørerne som jeg selv, er et tomt sæde. Ved siden af en lettere kraftig dame er et tomt sæde. Hvorfor vil den fyr ikke sidde ved siden af nogle han ikke kender? Lugter jeg af sved og frikadeller, og piller de andre næse og forventer at skyde den efter ham hvis han tager sædet ved siden af dem? Han kigger forbavset på dig, da han opdager jeg har et lettere fornærmet udtryk i ansigtet. Hallo! Sæt dig ned. Er vi kommet der til hvor man overhovedet ikke vil kendes ved andre mennesker. Bliver det til sidst noget med at vi ikke en gang vil sidde ved siden af vores forældre i en bus. Hvad med bilen? Køb 2 biler, betal for 1 forælder. Eller ingen. Er vi blevet så bange for hinanden at vi ikke en gang kan stige ind i bus og sætte sig ved siden af en komplet fremmed uden at tænke. oh holy mother of god, hvornår slår/sparker/nyrehukker/flyvesparker denne person mig mon? Eller er det fordi vi simpelthen er blevet så dovne at vi ikke gider at rejse os for personen der sidder inderst der skal ud, at vi derfor vælger at stå op hele vejen?
Jeg vælger helt klart La vie en rose i stedet for fremmedhad, kom og sæt dig ved siden af mig.. måske lugter jeg af ost og klorin, men hvem elsker ikke også ost og klorin? Slå røven i sædet og vær kun bange for at jeg muligvis kommer til at give dig et kæmpe knus pga. lige præcis DIG har valgt at sidde ved siden af osteklorinsen. Hjerte. og knus...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar